Årets store intellektuelle bogevent var igen i år Bogmessen i Bella Center fra 1-3/11.
ViViConsult var med på Skriveforlagets stand C1-017 i den store hal C, hvor store mediehuse som Politiken, Information, Gad, Gyldendal, Lindhardt & Ringhof og flere tiltrak mange gæster.
Der var i år rekord besøg med ca. 40.000 besøgende over de 3 dage messen varede.
De store eventscener samt Bella Centers egne scener havde meget at byde på med interviews med nogen af de hotteste forfatternavne og politikere med nye egne bogudgivelser at reklamere for.
Den kendt dansk amerikaner, Ole Henriksen trak også et stort publikum med sin nye bog ”TAK” , og gave som sædvanligt et særdeles levende indtryk fra den store scene søndag.
For ViViConsult var medstifter, Stig Næsh Hendriksen på standen alle tre dage og indledte med et foredrag fredag eftermiddag om baggrunden for at springe ud som ny forfatter i 2023 med bogen ”Lederskab i øjenhøjde” og nu igen i år med opfølgeren ”Fra vision til virkelighed”, men også om processen som medudgiver sammen med professionelle folk fra skriveforlaget.
Der var mange som kom forbi standen og fik en fortælling og en brochure, og der blev da også solgt flere eksemplarer af de to bøger.
Det var interessant og lærerigt at opdage, hvad der gjorde folk interesserede, også mennesker som ikke søgte efter ledelseslitteratur som sådan.
Der blev lyttet til historien med eksemplet om de to piloter i cockpittet på deres fly, hvor den enes instrumenter viser, at de stiger, mens den anden kan se, at de er på vej ned. De har ikke tid til at indlede en større diskussion om hvad der er rigtigt, endsige konsultere manualerne. De må trække på den intensive træning de og alle kommercielle piloter gennemgår med årlige prøver i simulator, hvor mønstergenkendelse, standardreaktioner og god kommunikationsteknik bliver indøvet.
Det er vores påstand og erfaring, at netop denne tilgang til træning og kommunikation med fordel kan ”bringes ned på jorden”, hvor alle der skal samarbejde og kommunikere, f.eks. i Teams, kan have glæde af metoderne fra luftfarten .
Her er nøglebegreberne der trænes i kritiske situationer:
Situationsforståelse, beslutningstagning og kommunikation.
Vi ser nu frem til at kunne følge op på erfaringerne fra årets bogmesse.
Kim Krogtoft og Stig Næsh Hendriksen
Comments